Til Menu

18. Sabbaten
af Rick Joyner

1. Således fuldendtes himmelen og jorden med al deres Hær.

2. På den syvende dag fuldendte Gud det værk, Han havde udført, og Han hvilede på den syvende dag efter det værk, Han havde udført;

3 så Gud velsignede den syvende dag og helligede den], fordi der i det Han hvilede fra alle hans værk, som han havde skabt og udført.

3. og Gud velsignede den syvende dag og helligede den [som Han's egen, det er det, der adskiller den som hellig fra andre dage, thi på den hvilede Han efter hele sit værk, det, Gud havde skabt og udført.

4. Det er himmelens og jordens skabelseshistorie. Da Gud HERREN* gjorde jord og himmel
*gengivelse af JHVH, Israel's Gud''s ophøjede navn; Gud hedder på hebr. Elohim. (1 Mos 2: 1-4).

Fordi mennesket blev skabt i slutningen af den sjette dag, var hans første fulde dag den syvende dag af skabelsen, den dag, hvor Gud hvilede. For at mennesket skulle have fællesskab med Gud fra begyndelsen af, var han nødt til at begynde med at gå ind i Guds hvile, og dette er stadig vigtigt for ægte samfund med Gud. Dette er grunden til, at det lovede land sidestilles med Gud hvile i Hebr. 3-4. Han skabte mennesket til behøve hvile.Men den hvile han har brug for, er dog mere end bare at sove.

I Sal. 46:11 siger Herren: "Hold op med at stræbe og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt folkene, ophøjet på jorden!" At stræbe er en demonstration af det faktum, at vi virkelig ikke kender Gud, som Han er. Hvis vi kender Ham som Han er, ved vi, at Han er over al autoritet, magt og herredømme. Hvis vi kender Ham som Han er, kan vi stole på, at Han er i kontrol, og at Han virkelig vil virke alle ting til vores favør. Dette bringer hvile, fred og sikkerhed, der er uforståelig for dem, der ikke kender Herren. Fred og hvile midt i enhver situation skal være kendetegnende for enhver troende.

At stræbe er resultatet af bekymring, og bekymring er resultatet af ikke at have tro på Gud. Dette er synd, som vi læser i Rom. 14:23, "23. Men den som tvivler, er dømt når han spiser, fordi han ikke handler ud af tro; alt det, som ikke udspringer af tro, er synd." I 1 Pet. 5:6-7 formanes vi til: "Så ydmyg jer da under Guds vældige hånd, så Han til sin tid kan ophøje jer." Måden vi ydmyger os selv på for Gud er at kaste al vores ængstelse over til Ham. Angst er stolthed. Det er stolthed at tro, at ethvert problem er for stort for Gud, og vi må selv rette det ud!

Det krævede tro for at komme ind i løfternes land. Tvivl fik en hel generation til at dø i ørkenen. Mange kristne opnår heller ikke Guds løfter i deres liv, fordi de tillader tvivl at kontrollere dem i stedet for tro. En af de primære måder, vi demonstrerer tro på, er at hvile i Han's løfter og i hvem Han er. Hvis vi virkelig stoler på Ham, vil vi have hvile og fred, selv midt i vores prøvelser.

I Esek. 44:18 får vi at vide at præsterne: "Skal bære linnedhuer på hovedet og linnedbenklæder om Lænderne; de må ikke omgjorde sig med noget, som fremkalder sved." Sved er resultatet af at udøve vores egen styrke, så sved taler om en tjeneste, der kommer fra vores egen indsats. Hvis vi vil være Herrens præster, må vi ikke påtage os noget, der får os til at svede. Herren kalder på os i:

Matt. 11:28-30.
28. Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og Jeg vil give jer hvile.

29. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydtmyg af hjertet; ‘så skal I finde hvile for jeres sjæle,’

30. Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.«

Et åg taler om arbejde, men når vi har Herrens ågpå, vil det være Han's styrke, der gør arbejdet, og vi bliver bare båret med på turen! Det er den Ånd, Han har givet os, der vil gøre arbejdet, ligesom Han gjorde fra starten. Vi får at vide i Ap.g. 7:24, "Gud, som har skabt verden og alt, hvad der er i den, Han som er himmelens og jordens Herre, bor ikke i templern gjort med hænder." Apostlen Paulus forklarede mændene i Athen i Ap.g. 17:25, "Han tjenes heller ikke af menneskers hænder, som om Han trænger til noget, Han, som jo selv giver alle liv og ånde og alt andet." Alle vores bedste bestræbelser vil ikke gøre noget for Ham. Vi er simpelthen kaldet til lydighed og bliver i Ham. Når vi hviler i Ham, vil Han derefter bevæge sig gennem os, og vi vil faktisk finde hvile og forfriskning, når Han gør det.

Vi ser i Han's opfordring, at vi er nødt til at blive forenet med Ham. Ved at gøre dette lærer vi af Ham til at være blid og ydmyg. Når vi afviger fra disse to store egenskaber hos Herren, vil vi begynde at virke i vores egen styrke. Vi ved, at når vi begynder at svede og stræbe, har vi forladt Ham og hvilen, som vi har i Ham. Når vi forbliver i Han's hvile, bliver vi altid forfriskede i stedet for at blive drænet.

19 Gud og Menneske
OP